Det kan du selv reparere på din elcykel
Mange mindre reparationer kan du klare selv med det rigtige værktøj. Det sparer både tid og penge.
Tip 1: Lap en punktering ▼
En punktering er den mest almindelige reparation. Med dækjern og et lappesæt kan du selv lappe slangen. Se trin for trin i guiden Sådan reparerer du en punktering – og forebygger den.
Tip 2: Kontrollér og justér bremserne ▼
Bremser og gear bør kontrolleres og justeres efter behov – især efter transport eller mange vibrationer. Er bremseklodserne slidte, skal de skiftes.
Tip 3: Efterspænd skruer og krankarme ▼
Kontrollér, at skruer, pedaler og krankarme sidder korrekt. Brug gevindlås for ekstra sikkerhed.
Tip 4: Skift sliddele i tide ▼
Dæk, slanger, kæde og bremseklodser slides med tiden. Se hvilke dele, der typisk skal skiftes, i guiden Elcykel – liste over typiske sliddele. Du finder reservedele i vores reservedelsafdeling.
Reparation af elcykelens motor
Larmer motoren, giver den ujævn assistance, eller virker den slet ikke? Fejl i motor og elektronik kræver fejlsøgning med det rigtige udstyr, og her anbefaler vi, at du lader et værksted tage sig af det. Vores mekanikere giver en professionel vurdering af både motor og batteri.
Vil du vide mere om forskellen på motortyperne, kan du læse guiden Krumtap- eller navmotor – hvad er bedst?
Reparation af elcykelens batteri
Holder batteriet ikke strømmen så længe som før, eller vil det ikke lade? Åbn aldrig selv batteriet, og forsøg ikke at reparere det. Kontakt i stedet vores værksted eller kundeservice, så vi kan fejlsøge og vurdere, om batteriet skal udskiftes.
Du kan forlænge batteriets levetid med den rigtige vedligeholdelse. Opbevar det tørt ved 5–25 °C og med 50–80 % opladning, hvis cyklen ikke bruges i en periode. Læs mere i guiden Vedligeholdelse af batteri og lader til elcykel.
Service og reparation på E-Wheels' værksted
Hos E-Wheels tilbyder vi professionel service og reparation af elcykler og el-løbehjul. Vores værksted i Aarhus tager imod alle elcykler. Har du ikke et værksted i nærheden, kan du også sende cyklen til os med posten.
- Reparation: Punkterede dæk, bøjede fælge eller svage bremser kan hurtigt udvikle sig til større problemer. Aflever cyklen tidligt for at undgå større og dyrere skader.
- Service: Regelmæssig vedligeholdelse er afgørende for ydeevne og sikkerhed. Vores simple servicepakke kan være et godt valg efter de første 30 km.
- Servicehistorik: Når du bruger et af vores certificerede værksteder, gemmes al historik om service og reklamationer.
Vær opmærksom på, at manglende service og vedligeholdelse kan påvirke både garantien og reklamationsretten.
Ofte stillede spørgsmål om reparation af elcykel
Hvordan reklamerer jeg over min elcykel?
Kontakt vores kundeservice – du behøver ikke booke tid på værkstedet for at reklamere.
Kan jeg sende min elcykel til reparation?
Ja. Har du ikke et af vores værksteder i nærheden, kan du sende cyklen til os med posten. Kontakt kundeservice for at høre nærmere.
Hvornår skal min elcykel til service?
Vores simple servicepakke kan være et godt valg efter de første 30 km. Derefter bør lufttryk, kæde, bremser og gear kontrolleres jævnligt.
Reparerer I også el-løbehjul?
Ja. El-løbehjul kan indleveres hos E-Wheels i Aarhus. Læs også guiden Sådan reparerer du dit elektriske løbehjul.